Musikalske elverfolk
I Ellidshøj by i Himmerland ligger
der en høj, som engang blev brugt til tingsted. I den holder
forskelligt overnaturligt tøjeri til:
Således har absolut ædruelige folk
berettet, at når de ved nattetide passerede højen, og det var klart
måneskin, kunne det ske, at der kom en høne med kyllinger ud af
siden på den. De gik og skrabede i jorden på en egen uhyggelig
måde, hvorefter de atter forsvandt ind i højen.
Hønsene tilhører nok de ellefolk,
der betragter højen som deres hjem, og som egentlig er kommet
ganske godt ud af det med familierne på de nærmestliggende gårde.
Hos en kone lånte de således bageredskaber, når de skulle bage. De
gav et brød til tak, det smagte udmærket, og man tog ingen skade af
at spise det.
Ellefolk går ud og ind, hvor det
passer dem, hvilket de kan gøre, fordi almindelige mennesker
sjældent kan se dem. Med konen, som lånte dem til bagning, var det
dog en anden sag. Hun var nemlig født en torsdag midnat, og så ser
man mere end de fleste.
En dag, da hun og hendes mand sad
ved middagsmaden, så hun, hvordan et optog af ellefolk passerede
stuen og gik durk gennem spisebordet. Det lod sig opføre, fordi de
ikke er synderligt tætte i konsistensen. Åbenbart har en af dem dog
været mere solid end de øvrige, for han ramlede mod grødfadet, så
det væltede. Det så uhyre komisk ud, og konen kom til at le, så
tårerne trillede ned ad hendes kinder.
Hendes mand, som var lidt opfarende
af gemyt, så ikke en smule til elletoget og begreb derfor ej
heller, hvad der egentlig var på færde, og da konen ikke turde
fortælle ham det, blev han så ærgerlig, at han smak hende en
kindhest så det sang.
Disse ellefolk skal iøvrigt være
svært forlystelsessyge, hvad spillemand Hellebjerg fra Aalborg
kunne bevidne: Han havde været i Sønder Kongerslev sammen med sine
børn. Han havde spillet til gilde, de sunget, og nu var de på
hjemvejen, hvor de passerede Ellidshøj. Dér fik børnene øje på
nogle løjerlige småfolk, som puslede ved højen. De viste faderen
det, og han så dem også. Stille trak han sin klarinet frem og
begyndte at spille for at se, hvad der ville ske.
Snart var et lystigt bal igang:
Ellefolkene var svært fornøjede, og Hellebjerg måtte spille længe
for dem. Da han omsider blev træt, holdt inde og begav sig afsted
mod Aalborg, fulgte ellefolkene ham og børnene næsten helt til
byen, men om de ellers betalte noget for spilleriet, vides ikke.
Man har ved udgravning i højen fundet et dyssekammer med en stor
overligger.