Der er en by, som er saa ganske lille, bitte - dog standser mangt et Futtog dér sin Fart - og som en Prik man kan det dog paa Kortet hitte, det, synes vi med stolthed, er saa rart!

Der ligger Huse smaa, med bitte Haver og gamle Gaarde lunt og tæt. Naturen ødslet har med sine Gaver - mon vi det altid paaskønne ret i Byen?

Der findes mod Nordvest en Række høje Bakker, Som bær' paa Toppen Fyr og Birk og Gran - dog ogsaa dér for Jordens Grøde Bonden takker, imens han styrer glad sit hestespand-

og Bakken ogsaa har en Plads til Lyngen med Tyttebær og Blaabærris.

Et Fuglekor i glad og festlig Syngen Vil juble disse store Bakkers Pris I Vaaren.

Paa Sletten ogsaa ligger store, kønne Agre, Som giver og vort gode, danske Brød, Med Rugens blide Bølgen er de meget fagre Ved høsttid staar de smukt i Solens Glød!

Og yderst ude ser vi grønne Enge, Der gemmer Tørvemosens Skat, Som værner os mod Kuld' i Vintre Strenge; De sorte Tørv er fint i Stakke sat I solen.

Dér - højt paa Bakken - er den gamle, Kønne Kirke, Som kalder os med festlig Klokkeklang - dér ligger Skolen, hvor til godt og dygtigt Virke de smaa oplæres under leg og sang, vi vandrer hen ad stille, hvide Veje til kæmpehøjen, gammel stor - vi føler, at vi meget fik i Eje, vi elsker denne kære Plet i Nord - i Danmark.

E.H.